Indeklimaundersøgelse

Indeklimaproblemer i bygninger kan skyldes mange forskellige faktorer. Dels kan det være konstruktionsmæssige problemer i form af forkerte eller dårlige materialer, dels kan problemerne skyldes fugtskader, der kan forårsage skimmelsvamp-problemer. Man kan beskrive problemerne som enten "det syge hus" (dårlig/forkerte materialer) eller "det våde hus" (fugtproblemer).

Massiv vækst af skimmelsvampe i en bygning kan medføre betydelige gener for beboerne. Dels kan de mange svampe-sporer være allergifremkaldende, dels kan flere svampearter producere decideret giftige gasforbindelser, som kan resultere i forskellige symptomer.

Er man først blevet overfølsom overfor skimmelsvampe kan selv meget lave forekomster resultere i allergiske reaktioner eller sygdomssymptomer. Det er derfor meget vigtigt at undgå vækst af skimmelsvampe i bygninger.

En indeklimaundersøgelse består derfor typisk af en for-undersøgelse for at finde ud af, hvad problemet i bygningen egentlig er. Finder man ud af, at det er skimmelsvampe, der er problemet, skal forekomsten og mængden af skimmelsvampe identificeres og beskrives. Samtidig skal kilden til problemet findes og rettes, ellers vil man blot få gentaget problemet efter rengøringen.

Se vores priser her